Hummer med trøffel for to

Her får du opskriften på en udsøgt og eksklusiv ret, som kan imponere selv de største madelskere.

Gør din hummer Michelin-værdig ved at tilføje denne utrolige ingrediens for at forbedre smagen af den eksklusive hummer yderligere. Husk at hvidvin eller champagne går forrygende til denne ret. 

Det skal du bruge: 

  • 1 hummer (5-600 gram

  •  500 gram koldt smør

  •  1 dl tør hvidvin

  •  0,5 dl fløde

  •  Salt

  •  Frisk vinter-, efterår- eller sommertrøffel

  •  Salat af eget valg til 2 personer

  •  200 gram pasta

Sådan gør du: 

Start med at koge din hummer i 5-6 minutter i saltet vand. Lad den derefter køle ned inden du løsner kødet fra skallerne. Vi serverer hummer med en trøffel-smør sauce, som du laver ved først at reducere hvidvinen til der kun er smule tilbage i gryden/panden. Derefter tilsætter du fløden og tilføjer langsomt det kolde smør til saucen lidt af gangen. Det er vigtigt at du rører den kolde smør ud i saucen, så den langsomt tykner.

Når smøren er tilsat, bør du have en sauce med en lækker konsistens. Slutteligt smager du til med salt, og river en god mængde trøffel ud i saucen. Tilpas mængden af trøffel efter hvor kraftig du vil have saucen.

Server din hummer med en sprød salat og/eller pasta eller risotto. Den lækre trøffelsauce hældes udover hummer/tilbehør til sidst.


Velbekomme!