Trøffelshoppen ApS
Sydmarken 32J
2860 Søborg
Danmark
CVR-nr. 42821209
E-mail: konrad@troeffelshoppen.dk

Hvis du mod forventning oplever problemer med din bestilling fra Trøffelshoppen, skal reklamation ske skriftligt til vores e-mail konrad@troeffelshoppen.dk. Reklamationer modtages ikke via sociale medier eller lignende.

Reklamation
Reklamation skal ske hurtigst muligt, efter at fejlen eller manglen er opdaget. Reklamationen skal være begrundet og meget gerne vedlagt fotodokumentation.

Reklamation skal ske senest 5 dage efter modtagelse af varen.

Trøffelshoppen forbeholder sig retten til at afvise reklamationen, hvis denne ikke er foretaget umiddelbart efter, at fejlen/manglen blev opdaget – også selvom den sker inden for 5 dage efter modtagelse.

Vi anbefaler, at du kontrollerer din bestilling ved levering for at sikre, at der ikke er fejl eller mangler, så vi hurtigt kan finde en løsning. Hvis dette ikke overholdes, forbeholder vi os retten til at afvise din reklamation.

Reklamation af øvrige varer
Ved køb hos Trøffelshoppen er handlen omfattet af købelovens regler. Hvis din reklamation er berettiget, kan du afhængigt af situationen få varen ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen i overensstemmelse med købeloven.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter opdagelsen, vil reklamationen altid være rettidig.

Reklamationsretten dækker ikke almindelig slitage eller forkert brug af produktet.

Returnering af varer
Returnering af varer skal ske til Trøffelshoppens adresse, som oplyst her på siden.

Fortrydelsesret
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos Trøffelshoppen. Dette gælder dog ikke varer, der forringes eller fordærves hurtigt, herunder friske trøfler.

Hvis du ønsker at benytte din fortrydelsesret, skal du skriftligt give os besked herom inden for 14 dage. Hvis du fortryder dit køb, vil du som udgangspunkt få refunderet det fulde beløb.

Du er forpligtet til at behandle produktet forsvarligt, så det returneres i original stand. Hvis dette ikke overholdes, forbeholder Trøffelshoppen sig retten til at afvise returneringen eller nedsætte det tilbagebetalte beløb forholdsmæssigt.

Fortrydelsesretten gælder ikke for varer, der af sundheds- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til returnering, hvis forseglingen er brudt.

Erstatningsprodukter
Hvis en del af din bestilling ikke kan leveres som ønsket, tilbyder vi en erstatningsvare. Vi vil kontakte dig hurtigst muligt for at finde en passende løsning. Hvis du ikke ønsker erstatningsvaren, vil den oprindelige vare udgå af din bestilling. Det er dog ikke muligt at annullere den samlede ordre.

Klagemuligheder
Hvis du ønsker at klage over dit køb, kan du kontakte os på pr. e-mail konrad@troeffelshoppen.dk.

Hvis det mod forventning ikke lykkes os sammen at finde en løsning, har du mulighed for at klage til:

Center for Klageløsning / Forbrugerklagenævnet
Nævnenes Hus
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
www.naevneneshus.dk

Hvis du bor i et andet EU-land end Danmark, kan du klage via EU-Kommissionens online klageportal: www.ec.europa.eu/odr