Svampetoast med friske trøfler
Svampetoast er en klassiker, men når du tilføjer friske trøfler, bliver det til en sand gourmetoplevelse. Den dybe umami-smag fra svampene kombineret med den rige aroma af friske trøfler skaber en ret, der er både rustik og sofistikeret. Perfekt til brunch eller som en luksuriøs frokostret, vil denne svampetoast med friske trøfler imponere enhver. Denne opskrift er lavet i samarbejde med @madmomster.
Det skal du bruge:
Til Svampefyld:
- 200 g champignoner
- 100 g Portobello
- 100 g karljohansvampe
- 4 spiseskefuld smør til stegning
- 1-2 dl piskefløde
- Timian
- 1 god teskefuld Dijon sennep
- salt og friskkværnet peber
- Lidt citronsaft og masser af skal
- 1/2 revet parmesan
Til anretningen - til de tre:
- surdejsbrød
- 4 spiseskefuld smør til stegning
- Chips
- Trøffel
- Lidt citronskal
- Confiteret blomme
- Grønt
- Spinat
Sådan gør du:
Chips:
2 bagekartofler rives på mandolin jern til små stænger. Kan snittes. Kommes i lunken vand og skylles for stivelse. Herefter overhældes de med kogende vand og lad stå i 5 min. Hæld vandet fra og tør dem helt. Varm en gryde op med olie til 170-180 grader og friter chipsene. Kom dem på en klæde når de er færdige.
Confiteret blomme:
Tænd ovnen på 65 grader. Fyld to små skåle der kan gå i ovnen med neutral olie. Del blommen fra 2 æg og kom i hver deres skål og kom låg på. Giv dem en time ved 65 grader. Løft forsigtigt blommen op når du skal bruge den.
Spinat:
Vend spinat på en varm pande i 30 sec med lidt citron, peber og salt.
Brød:
Skær skiver af brødet og rist det i olie på en pande, til det er sprødt og gyldent på begge sider. Til to af brødene har jeg brugt en stor udstikker, så jeg har fået runde stykker ristet brød.
Svampefyld:
Rengør svampene, snit dem i kvarte og steg dem ved høj varme i en pande med olie og smør.
Bland fløde, sennep, finthakket timian, citronskal og -saft, samt salt og peber, sammen i en skål.
Når svampene er blevet godt stegt og har smidt noget væske, tilsættes flødeblandingen.
Lad blandingen reducere ind, tilsæt parmesan og smag til med salt og peber.
1) Anret svampetoasten med ristet brød, spinat, cremede svampe, Top med masser af chips, confiteret blomme, friskkværnet peber og trøffel.
2) Anret svampetoasten med ristet brød, med spinat, cremede svampe, Top med masser af chips, friskkværnet peber og trøffel.
3) Anret svampetoasten med ristet brød, cremede svampe, Top med masser af chips, friskkværnet peber og trøffel.
Enhver trøffel kan forvandle denne opskrift til noget helt særligt. Se vores udvalg af friske trøfler i sæson, og vælg den, der taler til dig. Friske trøfler i sæson smager altid af mere. [Klik her for at se vores trøfler]