Pizza med friske trøfler og burrata

Pizza med friske trøfler og burrata er den ultimative kombination af luksus og enkelhed. Den sprøde pizzabund, den cremede burrata og den intense aroma af friske trøfler skaber en smagsoplevelse, der både er delikat og fyldig. Denne opskrift er perfekt til en særlig aften, hvor du ønsker at forkæle dig selv og dine gæster med en gourmetpizza. Denne opskrift er lavet i samarbejde med @daniel_skovgaard_mortensen. 

Det skal du bruge: 

(1 pizza)

  • 1 stk. surdejsbund 
  • 50-100g flødeost
  • 1 stk. mozzarella 
  • 10 stk. champignon (skiver)
  • Salt & peber 
  • Trøffel olivenolie
  • 1 fed hvidløg (presset)
  • 2 håndfulde spinat 
  • 6 stk. cherry tomater 
  • 6-7 stk. grønkålschips 
  • 5 stk. trøffelflager (papirstynde) fra trøffelshoppen.dk
  • Revet trøffel fra trøffelshoppen.dk
  • Salt & peber
  • 10 stk. oliven (valgfri)
  • Frisk basilikum 

Sådan gør du:

  1. Start med at smøre flødeost i bunden af surdejspizzaen. Fordel mozzarella efterfulgt af svampe ovenpå. Kom godt med olivenolie, salt & peber på. 
  2. Kom pizzaen i en forvarmet ovn på 185-200 grader varmluft. Bag pizzaen, indtil den er sprød og gylden. 
  3. Imens steges tomater og spinat hårdt af på panden. (Husk at krydre med salt & peber)
  4. Grønkålen rives af stilken i halv store stykker. Grønkål, salt & olivenolie vendes godt sammen, inden grønkålen fordeles på en bageplade med bagepapir. 
  5. Kom grønkålen i ovnen, indtil det er sprødt. 
  6. Når pizzaen er færdig og alle elementer er klar, skal der anrettes. 
  7. Placer en burrata i midten af pizzaen. Fordel spinat, tomater, oliven og grønkålschips rundt om. 
  8. Placer nogle helt tynde trøffelflager ovenpå som vist på billedet. 
  9. Riv til sidst noget frisk trøffel udover burrataen.

Uanset hvilken trøffel du foretrækker, vil den gøre denne opskrift til noget særligt. Se vores sortiment af friske trøfler i sæson, og vælg din favorit. Friske trøfler i sæson smager altid af mere. [Klik her for at se vores trøfler]