Hønsefrikassé med honningtrøffel

Hønsefrikassé er en ægte klassiker i det danske køkken, men med et strejf af honningtrøffel bliver denne hjemmelavede ret noget helt særligt. Den milde, cremede sauce får et ekstra lag af dybde og luksus, når den møder den subtile smag af trøffel. Denne opskrift er lavet i samarbejde med @morjegersulten.

Det skal du bruge: 

(4 personer)

  • 4 kyllingebryster (ca. 800g)
  • 1 stort løg
  • 1 dl tør hvidvin
  • 2 laurbærblade
  • 5 sorte peberkorn
  • 6 dl vand
  • 1 fond 'du chef' chicken

Til fyldet:

  • 1 porrer, renset og skåret i skiver
  • 4-6 personer
  • 150g Friskbælget ærter (ca. 500g inkl. Bælg)
  • 300g Tynde sprøde gulerødder skåret i mindre stykker

Til saucen:

  • 60 g smør
  • 80g hvedemel
  • Kogevandet
  • 1,5 dl piskefløde
  • Evt. 1 dl kartoffelvand eller alm. vand
  • Salt og peber

Til servering:

  • Persille
  • Kogte nye kartofler
  • Tynde skiver af honningtrøffel

Sådan gør du:

  1. Kom vand, kylling, løg, hvidvin, laurbærblade, peberkorn og fond op i en gryde og bring det i kog. Lad det simre 15 minutter.
  1. Tag kyllingen op af gryden, sigt løget fra gennem en si og hæld kogevandet tilbage i en gryde.
  2. Bring kogevandet i kog igen og kom gulerødder og porre i. Lad det koge i 5 minutter. Tag grøntsagerne op at kogevandet og sæt dem til siden. Gem vandet.
  3. I en anden gryde smeltes smøren. Lad det bruse godt op før melet tilsættes mens der røres grundigt.
  4. Tilsæt kogevandet under omrøring sammen med fløden og lad saucen simre i 5-10 minutter under hyppig omrøring eller indtil melsmagen er kogt ud. Er den lidt for tyk tilsættes kartoffel vand eller Alm. vand.
  5. Smag til med salt og peber.
  6. Skær kyllingen ud i mundrette stykker og kom den op i saucen sammen med de kogte grøntsager og ærterne. Rør det hele forsigtigt sammen og server med kogte kartofler, frisk hakket persille og honningtrøffel.

Uanset hvilken trøffel du vælger, vil den løfte denne opskrift til nye højder. Udforsk vores udvalg af friske trøfler i sæson, og find den, der passer bedst til din smag. Friske trøfler i sæson smager altid af mere. [Klik her for at se vores trøfler]