Efterårstrøffel

Hvad er en Efterårstrøffel?

Tuber Uncinatum er den mest udbredte spiselige trøffelsort i Europa. Efterårstrøfler, som høstes i september-november, minder med deres milde smag og duft en smule om sommertrøfler. Jo længere vi kommer hen i sæsonen, desto kraftigere bliver trøflens karakter, og den begynder at minde mere om vintertrøflen.

Køb Friske Efterårstrøfler

Hos trøffelshoppen.dk kan du købe friske efterårstrøfler med levering direkte til din dør i hele Danmark. Vi sikrer dag-til-dag levering, så dine trøfler forbliver friske og klar til brug. For at bevare trøflernes kvalitet sender vi dem i fødevaregodkendte termokasser med køleelementer. Derudover tilbyder vi gratis fragt på ordrer over 499 kr. Med mere end 5.000 tilfredse kunder er vi din pålidelige leverandør af de bedste efterårstrøfler.

Udforsk Friske Efterårstrøfler her.

Hvor vokser Efterårstrøflen, og hvordan ser den ud?

Tuber Uncinatum foretrækker skyggefulde steder. Smag og duft kan variere fra mild til kraftig, afhængig af miljøets indflydelse. Trøflen findes ofte i nærheden af rødderne fra eg, bøg, hassel, poppel, fyr og lindetræer, og modningstiden strækker sig fra september til januar.

Den kødfulde indre masse i en moden Tuber Uncinatum er fast og mørkebrun med mange tynde hvide linjer, som ikke ændrer farve ved kontakt med luft. Trøflens hud er mørk og en smule grov. Tuber Uncinatum har en uregelmæssig overflade og er formet som en lille knold, med en størrelse der varierer fra 2 til 9 cm.

Anbefalet gram pr. person:

Det er forskelligt fra ret til ret, hvor mange gram trøffel der bør bruges. Vi anbefaler dog ca 5-15 gram pr. person afhængig af, om det er til en forret eller en hovedret – og hvor kraftig en trøffelsmag, man ønsker at tilføje sin ret.

Holdbarhed:

Trøflerne holder gerne 5-10 dage friske, hvis opbevares korrekt.

Opbevaring:

Trøflerne bør opbevares i en lukket beholder med enten papir eller ris, som suger væsken fra trøflerne. Ved at opbevare dem på denne måde sikrer du længst mulig holdbarhed. Skift papiret hver 1-2 dag.

Fra lat. Tuber Uncinatum. Sæson: fra september til januar